Svært at dosere flødekartofler
Mmm. Flødekartofler.
Bare ordet i sig selv, og man kan mærke savlet melde sig i mundvigen.
Det er en ret, der samler mange forskellige folk, for vi danskere føler på en måde, at det er typisk dansk med flødekartofler, men overordnet set, er retten her jo ikke i nærheden af at være dansk, som frikadeller eller stegt flæsk med persillesovs er det.
Alligevel ynder vi at servere flødekartofler rigtig tit. Gerne som en del af hovedretten sammen med andet kød, noget salat eller brød. Er man virkelig festlig, så kan man også sagtens servere flødekartofler alene eller bare sammen med noget salat og brød.
Det hænger blandt andet sammen med, at flødekartofler nemlig samler mange forskellige mennesker på tværs af landegrænser og madvaner.
Flødekartofler er nemlig ikke så svære at lave, og de kan praktisk talt passe sig selv i ovnen, mens man laver noget andet mad – eller bare underholder selskabet imens, eller hvem man nu har til middag.
Flødekartoflerne har heller ikke en så markant smag, at den skræmmer folk væk. Her kan man altid bagefter selv vælger at tilsætte nogle krydderier, der måske står på middagsbordet.
Man kan også sagtens lave flødekartofler veganske, for kartoflerne er der jo intet problem med, og så skal man bare finde en erstatningsfløde, og så er man kørende!
Det bringer os retur til det, vi skrev i rubrikken: At det kan være svært at dosere, hvor mange flødekartofler man skal lave, fordi stort set alle mennesker kan spise det.
Problemet sker ved, at flødekartoflerne godt kan ligge tungt, og så får man alligevel ikke spist så meget af det på ens tallerken – især hvis der også er meget andet at prøve at spise.
Der er intet galt i at have lidt stående til dagen efter, da man bare kan smide det i køleskabet. Det er dog ikke så nemt at fryse ned, så hvis du har alt for meget af flødekartoflerne tilbage dagen efter, så kan det måske ende med, at aftensmaden står på rester – udelukkende med flødekartofler.
