Hvem skal lave fejlsøgning på tavleanlæg?
Vi befinder os efterhånden i en lidt for behagelig tidsalder, hvor vi dårligt behøver at tænke selv eller bruge vores sunde fornuft til at regne ud, hvad vi skal gøre.
Mange almindelige færdigheder, som der dannede grundlag for vores eksistens, er efterhånden noget, man blot bruger, når man skal fornøje sig, konkurrere eller vise sig frem for ens omgangskreds, end man reelt bruger det til noget.
Vi har dårligt behov for at kunne skrive i hånden, for vi taster bogstaver ned på et keayboard.
Hovedregningens evne er efterhånden også et saga blot, da vi har en lommeregner i lommen i form af vores smartphone, hvilket vores undervisere i folkeskolen netop sagde, at det ville vi ikke komme til.
Man behøver dårlig kender til områder eller retninger, fordi vi også har GPS’er på os konstant.
Det er jo klart, at det er nogle evner, som vi er kommet langt med, og man finder det da også praktisk, at elektronikken kan klare de opgaver for os, som det ville tage os længere tid at regne ud selv.
Og den udvikling kommer nok til at fortsætte i den retning.
Men maskiner kan ikke programmeres til at tænke selv – endnu.
Det kræver en menneskelig intuition, tilfældighed med videre at nå frem til, om en slutning giver mening eller ej.
Et eksempel er fejlsøgninger på tavelanlæg, hvor man kan få mekanismer og automatik til at søge frem, hvad problemet angiveligt er, så man slipper for at sætte en person manuelt til at gøre dette.
Det er givet, at den slags kan gøres hurtigere på den måde, men ofte ender man også med at tillægge den fejlsøgning større værdi, men hvad godt måske er.
For man tror, at det er sandheden, men er der måske søgt forkert?
Nogle gange skal man tænke selv, om advarelserne og udmeldingerne giver mening.
Lær mere om fejlsøgninger af den slags her: http://www.aarhus-termografi.dk/
