Tænk salg når du køber
Allerede når du køber din bil – og det er underordnet om den allerede er brugt – er det en god ide at tænke på, at den engang i fremtiden skal sælges, og der vil du selvfølgelig gerne have en så god en pris som muligt.
Derfor er det vigtigt at du i den tid du har bilen passer godt på den. Sørg for at den får de nødvendige serviceeftersyn, undlad at ryge og spise i bilen.
Inden du tager billeder af bilen så sørg for at evt. fejl er lavet. Er det store fejl som du ikke selv kan fikse bør du få en professionel til at udbedre fejlen. Gør bilen ren, så den ser ud fra sin bedste side. Lav en god og ærlig beskrivelse af bilen.
Hvordan skal du sælge din bil?
Når du endelig skal sælge din bil har du flere muligheder. Du kan vælge selv at sælge den eller også kan du vælge at gå til en bilforhandler, der er specialist i brugte biler.
Om det er en god ide at vælge den ene eller anden måde at sælge sin bil afhænger blandt andet af om du har tid og mod på selv at sælge den eller om du hellere vil tjene lidt mindre på bilen og slippe for at bruge tid på at sælge bilen. Har du planer om at købe en anden bil, kan du i nogen tilfælde også få en højere pris for den gamle bil hos bilforhandleren, mod at du køber en anden bil.
Uanset om du vælger den ene eller den anden løsning, vil du få langt mere ud af din bil, hvis den er pæn og velholdt og har fået de nødvendige servicetjek. Det gælder både hvis du vil sælge hos en forhandler eller hvis du selv vil sælge bilen til en mulig kunde.