Skal vi være bange for dyrene?
En del af os mennesker har måske set for mange film, hvor vi får at vide, at hajer, løver og mange andre dyr er decideret ude efter at slå os ihjel.
Man skal tænke på, at det er fiktion den slags film, selvom de kan være bygget på ægte hændelser, hvor man så bare har overdrevet derfra.
Der er en naturlig fødekæde i verden, og dyrene skal have noget at spise hver dag (medmindre de er gået i hi eller på anden måde oplagrer mad), men mange dyr gider ikke spise mennesker, medmindre der er vitterligt ikke er andre muligheder, og ellers er de kun ude efter at gøre os ondt, hvis vi truer dem.
Og så har vi mennesker jo lært at beskytte os mod disse dyr, så hvis vi bare husker at bruge vores sunde fornuft, så burde det næppe gå særligt galt.
Dyrene er ikke mere efter os, end vi er efter dem
Således har dyr ikke noget naturligt dræberinstinkt efter os mennesker, selvom historien har vist undtagelser, men det er netop det: Undtagelser.
Det er den slags, som medierne kan lide at svælge i, så man får et skræmmebillede af de dyr; men de mennesker, der ved, hvordan de dyr lever, ved og kan lære os andre, hvordan vi skal gebærde os med dem.
Så søde Fido med sit hundetegn ovre i hundekurven er på ingen måde ude efter dig eller andre mennesker, medmindre man er ondt ved hunden eller på anden måde yder den eller andre, den holder af, harme.
Der kan ske nogle forskydninger i den naturlige fødekæde, og dyr kan blive presset til at søge efter alternativ føde, fordi deres naturlige habitater og bytte bliver udryddet, eller de bliver fortrængt af de områder, som de lever i.
Men igen er det os menneskers skyld, så vi skal huske at leve i harmoni med dyrene.
