Lær at tackle hverdagen med autisme i familien

17 May 2020 Marie Pedersen

editorial

Stine Jusjong Bøgsted står bag virksomheden Familierådgivning med Hjertet. Hun tilbyder rådgivning og hjælp til autismefamilier. Børn med autisme udfordres ofte på områder som trivsel, store og små ændringer i hverdagen, social omgang med andre o.l. Stine tilbyder rådgivningsforløb, hvor hun gennem små ændringer i hverdagen hjælper din familie med at danne fundamentet for en ændret tilgang til tackling af autisme i hverdagen.

Stine har på egen krop mærket, hvordan det er at være træt og udkørt, have dårlig samvittighed og føle sig fraværende og magtesløs. Hun har selv et barn med autisme, og hendes egne erfaringer gør, at hun nu kan dele ud af de værktøjer, der virker for hende.

Stine har udviklet tre forløb til familier der har børn med autisme. Grundforløbet er til familier, der vil lære at leve med autismen, og ikke bare overleve hverdagen. Forløbet er til dig, der vil have færre bekymringer og et barn der trives. Med dette forløb får du og din familie vejledning til, hvordan I tackler hverdagens udfordringer, samt finder ro og overskud i hverdagen.

Masterforløbet indeholder 7 moduler. Efter hvert modul vil der være nye strategier, I skal forsøge at inddrage i hverdagen. Der vil herefter være et opsamlende møde, hvor I vil snakke om hvordan det er gået og hvordan I har det. Modulerne ser således ud:

1. Værdier i familien
2. Stressreduktion
3. Struktur og forudsigelighed
4. Nedsmeltninger og overvældelse hos barnet
5. Omsorg for jer selv
6. Verden udenfor familien
7. Vejen videre

8. Søskende i familien (ekstra modul)

Step-One forløbet er til dig, der har brug for at trække vejret igen. Når forældrene har overskud og er i balance, er børnene mere tilbøjelige til at være det samme. Dette forløb består af to dele, det første handler om jeres værdier i familien, imens det andet handler om at nedsætte jeres stressniveau. Målet er at kunne bruge jeres allerede eksisterende værdier, til at håndtere nedsmeltninger og stressende situationer bedre. 

More articles