Kan du bruge regnmålere hele året rundt?

07 January 2021 Sara Mortensen

editorial

Er du blevet ejer af en fin regnmåler, men er du i tvivl, om den kan stå ude hele året rundt? Læs med her og bliv klogere på, hvorfor regnmålere er smarte, og hvor mange måneder de kan stå ude i haven.

Regnmålere ses i manges haver i dag, fordi de både er hyggelige men bestemt også effektive. Regnmålere kan give ekstra kant, personlighed og hygge til haven. Du kan købe regnmålere i dag med alverdens forskellige motiver på toppen, så du nemt kan finde lige den, der passer til dig og din have.

Hvad kan du bruge regnmålere til? 

Regnmålere er overraskende effektive, da de kan måle nedbøren på præcis din grund. De officielle målinger er de mest præcise, men de måler naturligvis ikke på netop din grund.

Med regnmålere kan du få et tæt på realistisk og præcist billede af, hvor meget vand der egentlig falder i din have. Det er en stor fordel at have regnmålere i haven, hvis man dyrker en stor køkkenhave eller bare gerne vil passe sine blomster bedst muligt. 

Hold din have smuk hele året rundt

Regnmålere kan stå i haven hele året rundt. Du skal blot sørge for at få placeret regnmåleren korrekt. Om efteråret kan det ofte blæse meget, og her skal du lige holde ekstra øje med din regnmåler, så du kan fjerne eventuelle blade eller andet, der kan blæse ind og ramme måleglasset og dermed forstyrre målingen. 

Regnmålere kan altså sagtens stå både forår, sommer, efterår og vinter. I Danmark er vejret noget omskifteligt, og der kan derfor være chance for nedbør hele året rundt. 

Hvordan skal du placere din regnmåler? 

For at opnå en tæt på præcis måling, så skal regnmålere placeres korrekt i haven. Du skal sørge for at den står mindst 2 meter væk fra forstyrrelse som træer, halvtage, buske eller lignende. 

Derudover skal regnmåleren placeres 80-100 cm over jorden og plantes solidt. Måleglasset skal hænge vandret og vær ekstra opmærksom på at placere regnmåleren solidt i jorden i de blæsende måneder. Med de få tips, kan du få en næsten præcis måling – god fornøjelse!

More articles